Duedtie (KHV02‑02)
Maahtoeulmieh jïh vuarjasjimmie
Maahtoeulmie 4. daltesen mænngan
Lïerehtimmien ulmie lea learohke edtja maehtedh
- ovmessie vihkeles vuekiejgujmie jïh gïetedïrregigujmie vytnesjidh, jïh saemien möölemevuekiehnuhtjedh
Nuhtjedh sæjhta jiehtedh mijjieh nåhtoem mestie akt vaeltebe jallh dahkoem darjobe juktie aktem ulmiem jaksedh. Nuhtjedh lea mahte seamma goh nåhtadidh, åtnose vaeltedh, vuesiehtimmien gaavhtan akte vuekie jallh dïrrege.
- goerehtidh guktie eatnemen ïebni jïjtsevoeth nuhtjie duedtesne juktie daerpiesvoetide illedh, jïh aelhkie åtnoedaeverh darjodh
- ovmessie åssjalommes jïh nuepieh ïebnine pryövedh mejtie gåarede orresistie nuhtjedh, jïh mubpide bievnedh guktie maahta eatnemem jïh byjresem vaarjelidh jïjtse aarkebiejjien
- tjeahpoe- jïh hammoedimmieprosesshtjïrrehtidhviehkine skraejriem ohtsedh, nuepieh
Tjïrrehtidh lea nïerhkedh, darjodh jïh illedh, vuesiehtimmien gaavhtan laavenjassem, goerehtimmiem jallh soejkesjamme barkoem.
goerehtidh, veeljemh darjodh jïh jïjtse dorjesh darjodhGoerehtidh lea dååjredh jïh eksperimenteradidh, jïh maahta tjetskehkevoetem jïh onterdimmiem gorredidh. Goerehtidh maahta årrodh daajedh, ohtsedh, vueptiestidh, vïhtesjidh jallh kraanskodh. Såemies aejkien sæjhta årrodh ovmessie bielieh aktede aamhtesijstie goerehtidh akten ræhpas jïh laejhtehks digkiedimmien tjirrh. Goerehtidh maahta aaj årrodh teestadidh jallh pryövedh jïh barkoevuekieh, dorjesh jallh dalhketjh evalueradidh.
- hammoem jïh gïengelem guvviedieh viehkine vierhkievierhtijste goh overlapping jïh unniedimmie
- toelhkestidhjïh soptsestalledh klaeriej, möönsteri, symbovli jïh vuekiej bïjre saemien tjeahposte jïh duedteste, jïh dejgujmie jïjtse sjugniedimmiebarkosne haarjanidh
Toelhkestidh lea mïelem jallh goerkesem tseegkedh mïelesisvegistie aktene fenomeenesne, praktihkeles tsiehkesne jallh tjeahpoevuekesne. Goerkese daamtaj analysese bigkie aktegsbiehkijste jïh ektiedimmeste dej gaskem.
- gellievoetem motijvine jïh visuelle vuekinegoerehtidhsaemien, nasjonaale jïh gaskenasjonaale tjeahpojne, jïh digitaale åehpiedehtemem darjodh
Goerehtidh lea dååjredh jïh eksperimenteradidh, jïh maahta tjetskehkevoetem jïh onterdimmiem gorredidh. Goerehtidh maahta årrodh daajedh, ohtsedh, vueptiestidh, vïhtesjidh jallh kraanskodh. Såemies aejkien sæjhta årrodh ovmessie bielieh aktede aamhtesijstie goerehtidh akten ræhpas jïh laejhtehks digkiedimmien tjirrh. Goerehtidh maahta aaj årrodh teestadidh jallh pryövedh jïh barkoevuekieh, dorjesh jallh dalhketjh evalueradidh.
- låavthgåetien jallh derhviegåetien aerpievuekien sisnjelds struktuvrem goerehtidh, jïh maallem darjodh aktede båetijen aejkien sosijaale gaavnedimmiesijjeste
- jïjtse barkoem vuesiehtimmesne vuesiehtidh
Jaabnan vuarjasjimmie
Jaabnan vuarjasjimmie edtja viehkiehtidh lïeremem eevtjedh jïh maahtoem faagesne evtiedidh. Learohkh maahtoem faagesne duedtie 3. jïh 4. daltesisnie vuesiehtieh gosse duedtievuekieh pryövoeh, digitaale dïrregh jïh visuelle vuekieh pryövoeh jïh leah meatan sjugneden prosessine. Dah aaj maahtoem vuesiehtieh jïh evtiedieh gosse soptsestellieh man bïjre tjeahpoe, daeverh jïh gåetieh soptsestieh, almetji ektiedimmien, identiteeten jïh daerpiesvoeten bïjre.
Lohkehtæjja edtja sjïehteladtedh guktie learohkh leah meatan jïh lïeremelastose skreejrehtidh jeereldihkie praktihkeles laavenjassi tjïrrh jïh gosse learohkh jïjtsh barkoen bïjre ïebnigujmie soptsestellieh. Lohkehtæjja jïh learohkh edtjieh learohki evtiedimmien bïjre duedtesne soptsestalledh. Learohkh edtjieh nuepiem åadtjodh pryövedh. Dan maahtoen mietie maam learohkh vuesiehtieh, edtjieh nuepiem åadtjodh baakoeh bïejedh dïsse maam dååjroeh sijjieh buektiehtieh, jïh maam buerebelaakan buektiehtieh goh aarebi, dovne prosessen jïh dorjesen bïjre. Lohkehtæjja edtja dan guhkiebasse lïeremen bïjre bïhkedidh jïh lïerehtimmiem sjïehteladtedh guktie learohkh maehtieh bïhkedassem nuhtjedh sov maahtoem åssjalommesh evtiedidh, dåeriesmoerh ïebnine loetedh, visuelle bievnedh jïh duedtien jïh kultuvrevuekiej bïjre soptsestalledh.